Sælger til landets førende virksomhed inden for membraner

Vi ønsker at udvide vores team med en struktureret og erfaren sælger der elsker at hjælpe kunderne igennem købsprocessen. Vores membran-teknologi bruges ofte til vandtætning af konstruktioner som betondæk og tagflader. Mulighederne er mange og du som sælger kan være med til at søge ind i de kundesegmenter du finder mest interessant.

Det kræver du er engageret og dynamisk og motiveres af og har stor forståelse for opsøgende salg og lange beslutningsprocesser hos kunderne. Du skal være resultatorienteret og have lysten til at udvikle Decorativas position i markedet.

Du arbejder selvstændigt og har stor indflydelse på dagligdagen og dine prioriteter.

Dine arbejdsopgaver:
– Generere Leads i markedet og kvalificere dem
– Gennemgå kundeopgaver og udarbejde tilbud
– Rådgive og følge op på kunder og tilbud
– Strukturere salgsindsatsen
– Rapportere omkring salgsindsats

Ideelt set har du kontakter i ejendomsadministrationer og bygherre eller lignende, en baggrund inden for salg af membraner eller tagpap. Vigtigst for os er at du har erfaring med salg inden for byggebranchen.

Der er dagligt god mulighed for sparring med ledelsen omkring kunder og løsninger, så vi sikrer os det bedste grundlag for din succes. Det er vigtigt for os at du har stort kendskab til produkterne og vi ønsker derfor at uddanne dig både i DK og i udlandet hos vores største leverandører.

Vi forventer:
En solid gennemslagskraft, er målrettet og resultatorienteret med god forretningsforståelse

Et højt energiniveau og brænder for at arbejde med opsøgende salg

En naturlig og grundlæggende interesse og forståelse, der sætter dig i stand til at bygge sunde relationer, såvel eksternt som internt

Ekspertise i at afdække kundens behov og herudfra sælge en god løsning, du ser muligheder frem for begrænsninger. Det er dig der skal finde den rigtige løsning for kunden.

God systemforståelse og er vant til at bruge IT, som et naturligt arbejdsredskab i forbindelse med salg

Du sætter pris på at få dine opgaver afsluttet

Lyst til at forstå produkterne og naturlig nysgerrighed omkring kundernes behov

Sætter pris på at indgå i et team og ser værdien i at være en god kollega

Vi tilbyder et spændende job i en krævende branche hvor vi er førende på kunststofmembraner til vandsikring af alle overflader som betondæk, tage og baggårde.

Decorativa:
Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn tilpasset dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, gode udviklings- og uddannelsesmuligheder. Har du ambitioner, er der gode muligheder for at komme med på rejsen i selskabet.

Send din ansøgning og CV til job@decorativa.dk hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning her

    Upload dit CV + Ansøgning her

    Ring nu - +45 71 99 28 08