Om os

Nytænkende, entusiastisk entreprenør tænker design og økonomi - ét ring - én entreprenør - én løsning - op til 10 års garanti.

Decorativa ApS er totalløsningernes entreprenør, når det gælder renovering, vandtætning, design, indretning af et p-dæk/hus og øvrige vandtætningsopgaver.

Hvis man overhovedet kan kaldes p-hus-entusiast, så passer det på virksomheden Decorativa ApS, der har specialiseret sig i at indrette og renovere parkeringshuse. Virksomheden blev stiftet i 2002 og har siden renoveret/nybygget mere end 100 parkeringshuse med over 300.000 m2.

Det er denne disciplin, der har ført virksomheden ind på markedet for parkeringshuse, hvor virksomheden virkelig mener at have en mission.

Decorativa ApS vil gøre en forskel ved

1) at forskønne p-huse gennem kreative løsninger og innovativt design
2) at levere vandtætte/vandsikre og langtidsholdbare løsninger
3) at rådgive vedr. forskellige løsningsmodeller, så det rigtige valg kan træffes
4) at levere det aftalte produkt til den aftalte tid
5) at levere kunde/projekt tilpassede løsninger

Langtidsholdbar

  • Ofte er parkeringshuset eller parkeringskælderen en del af et byggeri, der er blevet udført med venstre hånd, nærmest som et nødvendigt onde, og det er jo helt forkert. Det risikerer at ende med et hurtigt nedslidt anlæg med lav brugervenlighed – og det er netop hvad Decorativa ApS kan lave om på.
  • For Decorativa ApS gælder det om at lave nogle langtidsholdbare løsninger, der kan modstå hårdt slid og snavs, så der ikke for hurtigt opstår skader fra vand, klorider og salte, der ødelægger belægning og ruster/nedbryder armering. For det andet behøver et p-hus eller en parkeringskælder jo ikke at være et mørkt og skummelt sted. Man kan sagtens udnytte rummet, lysindfald, linjer og flader til at skabe nogle venlige omgivelser, der samtidig giver brugerne god orientering.

Decorativa ApS anvender de bedste produkter/materialer, der findes på markedet, og importerer selv en del af dem. Et at de helt store projekter var p-huset i VM-Bjerget, hvor et 17.000 m2 stort parkeringsareal blev opført med krav om, at det skulle være nemt at vedligeholde, skridsikkert, have revneoverbyggende egenskaber, være mekanisk resistent over for trafik samt være slidstærkt og holdbart generelt. Løsningen blev en Sikafloor-belægning, let afsandet med sort bauxit.

Viden til rådgivning

  • Gennem de sidste 12 år har Decorativa ApS beskæftiget sig meget med renovering af p-huse og har opbygget en stor erfaring og viden, som de i endnu højere grad anvender til rådgivning. Det gælder belægning og behandling af ikke kun gulve, men også lofter, vægge, farvevalg, lys-design, skiltning og i det hele taget indretning, så pladsudnyttelsen kan optimeres. Decorativa ApS ser det som en fordel, at de i højere grad kommer tidligere ind i en byggeproces, så deres viden kan udnyttes til at lave de optimale løsninger fra start af. Målet er at levere totalindretning til moderne parkeringshuse.
    Et eksempel herpå har været et Jeudan-projekt for Berlingske Hus, hvor Decorativa ApS foreslog at male loftet sort og gulvet mere blankt, så lyset kunne spejle sig i det og dermed gøre installationerne i loftet mindre synlige.
  • Det var kunden i starten noget skeptisk over for, men Decorativa ApS tilbød at lave en prøve. Da han så løsningen var han meget tilfreds. Løsningen til Berlingske Hus blev bl.a. maling af søjler i firmaets orange farve og parkeringsbåse, der var indrettet lidt anderledes, hvilket har givet brugerne mere plads til at stige ind og ud af bilerne på.

Parat til Skandinavien

Decorativa ApS er en af de største entreprenører i denne specielle branche, organiseret som en projektorganisation. Decorativa ApS ønsker at være de ledende i branchen og mener selv at have den nødvendige viden og kompetence til at kunne fortsætte væksten, ikke alene på det danske marked, men også på det skandinaviske marked.

Hurtig ind og hurtig ud

Løsningerne er kundetilpassede og Decorativa ApS har sparet kunder for store millionbeløb ved at lave løsninger baseret på vores erfaring. I to opgaver for faste kunder havde kunderne stort set underskrevet kontrakter med store entreprenører på projekter baseret på løsninger fra de største ingeniørkontorer. I begge tilfælde sparede Decorativa ApS kunden for mere end 10 millioner kr. Samtidig udfører Decorativa ApS ofte med hurtighærdende produkter, så p-huset lukkes kortest muligt ned under renoveringen. Hurtig ind, hurtig ud.

PRØV OS. RING FOR FORSLAG TIL EN LØSNING til PROJEKTCHEF BENT JERSLUND 46 32 05 01